Nis Rømer Artist, educator & curator

Interview med Nis Rømer fra Fieldwork:

Interview: Karen Mette Fog Pedersen
Foto: Fieldwork

Interview med Nis Rømer fra Fieldwork:
Vi har alle vores måder at relatere til vores verden igennem hverdagslige rutiner. Men hvad sker
der, når krig og vold skyder sig ind som et baggrundstæppe for hverdagens daglige gøremål? En
serie enkle sort/hvide stregtegninger med små historier - både i hvide rammer og tegnet direkte på
væggene - kan ses på udstillingen Workarounds på Goloss. Her har Field Work i samarbejde med
studerende fra Det Palæstinensiske Kunstakademi undersøgt de utallige måder, hvorpå
befolkningen på Vestbredden omgås det kontinuum af konflikt og undtagelsestilstand, der præger
deres daglige liv og færden.

Kopenhagen mødte Nis Rømer fra Fieldwork til en snak om udstillingen.

Projektet er blevet til i samarbejde med Omaya Salman, Khaled Jarrar, Mo´ayad Amleh, Reema al
Tawil, Awatef Roumiyeh, Dima Hourani, Bisan Abu Easha, Taqu Aldeen Alsbateen, Jamal Sabri,
Ramzi Assad, Ayed Arafa, Abdullah Awad, Somood Khafash, Osama Nazal, Razan Akremawy,
Noor Abed, Asma Ghanim og Sahar Alkateeb.

Field Work blev startet i 2006 af billedkunstnerne Nis Rømer (f.1972) og Lise Skou (f. 1966) og
undersøger menneskets relationer til sin omverden og interaktion heri. Tidligere projekter
inkluderer Free Culture and Landscape and Power fra 2008 og Environmental Justice fra 2009.
Senest har Field Work deltaget i Bukarest Biennalen 2010 (BB4).

Interview: Karen Mette Fog Pedersen
Foto: Fieldwork

Field Work
Workarounds
10. september - 09. oktober 2010
goloss
Ny Carlsbergvej 26
1760 København V
website: www.goloss.org
Torsdag – lørdag 13 – 17

Indledningsvist kan du fortælle lidt om, hvordan ideen til udstillingen opstod og om
udstillingens titel Workarounds?
Nis Rømer: Udstillingen hedder Workarounds, og den er oprindeligt lavet til Bukarest Biennalen i
2010, hvor den kuratoriske idé handlede om begrebet 'handling' - set som et udtryk, der både
betyder en aktivistisk handling eller en handling, som et menneske udfører, men også kan forstås
som handlingen i en film. På den måde er det et begreb, som både rummer narration men også
begivenhed i forhold til, hvordan man kan handle i rum. Undertitlen til biennalen var "On
Producing Possibilities" - hvordan kunstnere kan agere i dag i forhold til at lave narrationer men
også i forhold til at skabe reelle handlinger, eller nye handlingsmuligheder i offentlige rum eller
omkring en situation. Lise og jeg tænkte så over det som en udfordring og kom frem til, at det
kunne være interessant at se, hvordan det her handlingsbegreb blev udfoldet, når mennesker blev
stillet over for nogle begrænsninger eller begrænsede handlerum. Ud fra det kontaktede vi Det
Internationale Kunstakademi i Ramallah om at lave en workshop med de studerende over fjorten
dage, og vi præsenterede ideen om workarounds som en ramme for den her workshop.

Udstillingens titel Workarounds er et begreb indenfor computerverden, som computerprogrammører
bruger, når de skriver et program. Tit har de et eller andet form for problem i det her program, som
de på en eller anden måde lapper. De laver en løsning, som måske ikke lige er den bedste, men det
får programmet til at virke. De omgås problemet, og når de har lavet tilstrækkelig mange
workarounds i det computerprogram, så begynder det at blive ustabilt og fungere dårligt. Men vi
tænkte, at det her begreb kan også overføres til mange andre ting end computere, hvor man i sin
hverdag laver nogle løsninger, som ikke er helt gode, men det sørger for, at tingene kører videre. Så
karakteristisk for en workaround er, at det er en midlertidig løsning, og den fungerer, men hvis den
bliver udsat for pres, kan den få systemet til at bryde sammen. Det var vores oplæg til at lave en
workshop, og sammen med de studerende i Ramallah gik vi i gang med at samle eksempler på
workarounds, som de studerende enten selv havde oplevet, hørt om eller selv havde fundet på.

Okay, så lidt en blanding af fiktion og virkelighed?
Nis Rømer: Ja, vi tænkte også, at begrebet 'handlung' kunne inkludere 'den gode historie' om, hvad
en workaround kunne være. Næsten alle workarounds har vi selv set eller fået demonstreret, men
der findes også nogen, vi kun har hørt om som historie.

Kan du fortælle lidt om den konkrete arbejdsproces med de studerende ?
Nis Rømer: Ja, vi boede i Ramallah, som er hovedbyen på Vestbredden i de besatte områder, og
sammen med de studerende har vi gået ture i Ramallah, Jerusalem, Betlehem, Nablus og Hebron og
dokumenteret undervejs og selvfølgelig også fået dem til at fortælle og samle historier. Siden lavede
vi en slags idébank med skitser og fortællinger, som vi så sorterede ud fra for endelig at lave den
endelig udvælgelse af workarounds. Lise og jeg har så i sidste ende taget alle historierne og
fortolkede dem visuelt. Dvs. tegnede dem eller forestillede os dem, hvor der var ikke fotografisk
materiale, som viste situationen.

Var samarbejdet med Det Internationale Kunstakademi også en måde for jer at være bevidste
om jeres egen rolle som fremmede i jeres kunstneriske bearbejdning af Israel-Palæstina
konflikten?
Nis Rømer: Ja, helt sikkert. Noget af det sværeste - men som man tit kommer ud for som
billedkunstner - er at tage et sted hen og skulle agere eller lave noget dertil, da man meget let kan få
et euro-centrisk eller et kolonialistisk blik på tingene. Derfor tror jeg den eneste måde, man kan
omgås det på, er netop at være sig det bevidst og så prøve at lave nogle strategier, som forholder sig
til det. Som f.eks. ved at lave tingene i samarbejder, så man undgår de værste klichéer eller
eksotificeringen af 'den anden'. Så man laver et samarbejde, hvor man ikke bare repræsenterer noget
udefra, men også er sammen med de folk, hvis hverdag det er, vi taler om.
Men i forhold til at være fremmed, er en af de ting, man lægger mærke til, når man kommer til
Ramallah, at der ikke findes nogle regler for parkering. Dvs. bilerne parkerer overalt, og tit er
fortovene fyldt med parkerede biler, hvor fodgængerne bliver nødt til at gå på vejene. Det er et
eksempel på, hvor en manglende regulering giver sig udslag i hverdagslivet, som kan være helt
absurd - set udefra. Men hvis man har levet med det længe nok, bliver det hverdag, og der tror jeg
på, at der findes et blik, der kan komme udefra og pege på nogle af de ting, som man måske ikke
selv ville have noteret sig.

Med Workarounds undersøger I nogle af de indskrænkede livsbetingelser, der er dagligdag for
Vestbreddens befolkning. Hvad er det ved situationen og disse menneskers relationer til deres
omgivelser, der interesserer jer?
Nis Rømer: Palæstinensere oplever hele tiden at blive påtvunget omstændigheder fra Israelernes
side, som sidder med mulighed for at udøve magt og bestemmelser over territorium osv. F.eks. har
man jo blokeret trafikken, så dét, at komme fra a til b - en rute, der måske før tog et kvarter – nu kan
tage helt op til ni timer pga. forskellige checkpoints. Det kan man godt kalde en workaround. Man
kan godt komme fra a til b. Det tager bare ni timer. Men hvis man begynder at acceptere
workarounden, som permanent tilstand, begynder det at blive problematisk. Det er også det, som
projektet peger på. Hvis man begynder at acceptere, at de umulige løsninger - nogen gange
umenneskelige løsninger - bliver hverdag, så er man kommet et sted hen, hvor man ikke vil være.
Det ved man jo også fra sig selv på et psykologisk niveau. At lade være med at gå af en bestemt
rute igennem byen, fordi man måske møder en gammel kæreste af den vej, er ikke holdbart for
evigt, så på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at håndtere problemet. Så de her
workarounds opererer på flere forskellige niveauer, og det gør de også i udstillingen som sådan.
Nogle er på et helt mikro-personligt plan, mens andre trækker tråde ud til international politik. Så
fordi de her workarounds er koncentreret om Ramallah og Vestbredden, bliver de også fortællinger,
hvor hverdag og storpolitik mødes. Det er en storkonflikt, hvor man samtidig skal have sin hverdag
til at fungere. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for en kreativ omgang med forhindringer, men i
mange tilfælde en nødvendighed at gøre sådan.
En af de workarounds, som vi ikke har taget med, var en historie, som en af lærerne på
Kunstakademiet fortalte. Den handlede om, at der på Gaza-striben findes en zoologisk have, som
rigtig gerne vil have en zebra til deres samling. Det kunne man sådan set godt få. Den skulle
smugles ned igennem tunnellerne fra Ægypten og så ind i Gaza. Det vil koste ca. 40.000 dollars at
få den rigtige zebra smuglet igennem. Desværre havde de ikke råd til det, så de fandt ud af, at de i
stedet kunne tage et æsel og male det stribede. Så ved at bruge maskeringstape og hårfarve, kunne
de male sort/hvide striber på det her æsel, så det kom til at ligne en rigtig zebra. Derefter satte de et
skilt op i zoologisk have, hvor der stod: Det her er et æsel, vi har malet stribet! Der findes billeder
af det, og det ser helt vildt godt ud. Folk var ligeså glade, som hvis det nu havde været en rigtig
zebra. Det er en meget klassisk kreativ workaround, som på en eller anden måde samtidig
demonstrerer et overskud i en situation, som ellers er meget svær.
Men derudover har jeg det måske som rigtig mange andre, at det er meget let at stå helt af på Israel-
Palæstina konflikten. Bare når det bliver nævnt, bliver man nærmest lidt træt. Så vi har prøvet at
gribe det an på en anden måde, hvor man måske lettere kan forholde sin egen hverdag i forhold til
konflikten, fordi det netop er det, der forudsætter, hvad man selv vil gøre i den situation.

I jeres tidligere projekter har I arbejdet med forskellige medier og udtryksformer. Men med
det her projekt har I valgt at anvende tegning. Har I gjort jer nogle overvejelser omkring
brugen af tegning til den visuelle bearbejdning af historierne?
Nis Rømer: Ja, det hænger sammen med at placere det i lidt mere åbent rum, netop mellem
fortællingen om det og muligheden om det. Havde vi valgt at tage fotos alene, så vil det blive meget
1:1 i forhold til virkeligheden og blive et dokumentaristisk projekt. Det her er jo et kunstnerisk
projekt, som også beskæftiger sig med muligheder. En ting er, at langt de fleste er
dokumentaristiske, men nogen af dem er også fortællingen om en workaround. En af de
fortællinger, som vi blev præsenteret for, var historien om, hvordan et entreprenørfirma var med til
at bygge et stykke af muren, men efter de havde bygget muren kunne de ikke komme frem og
tilbage, og de mistede deres kundegrundlag. Dvs. de var tæt på at gå konkurs, hvorefter de fandt ud
af, at de ved at bruge entreprenørredskaber kunne løfte folk over muren og ned på den anden side
for ca. en 1 dollars stykket og på den måde lave ny forretning. Sandt eller ej. Det bliver i hvert fald
historien om, hvordan man kan agere i denne her situation.

Men de enkle stregtegninger bevirker vel også, at billederne i mindre grad lægger sig i
forlængelse af tidligere fremstillinger og forestillinger om konflikten som f.eks. fotografier af
Israelske checkpoints og muren?
Nis Rømer: Ja, nu er muren godt nok med på en af tegningerne. Men vi har ret bevidst valgt ikke at
tage udgangspunkt i den, men i hverdagen. Muren er der selvfølgelig både som et stort og meget
synligt symbol men også som et indgreb i folks hverdag, og dermed betinges mange af historierne
og fortællingerne af den. Det var dog ikke nødvendigvis den historie, vi havde lyst til at fortælle.
Muren kommer jo udefra, og tit, når man vil sige noget om, hvordan livsbetingelserne er i
Ramallah, tager man billeder af muren. Men den er jo skabt af Israelerne. Så på den måde har vi
villet undgå at lave lige præcist det billede. Dét, at det kommer til at vibrere mellem handling og
historie, er det rum eller mulighedsfelt, vi har prøvet at beskrive, og derfor har vi valgt tegning som
det medie, der var bedst til det.

Du nævnte tidligere begrebet 'handlung' og de handlemuligheder kunstnere kan producere.
Kan du her til sidst uddybe det lidt i forhold til Workarounds ?
Nis Rømer: Ja, hvor ligger handlingen? I dét overhovedet at bo i Ramallah og få en hverdag til at
fungere uden at flygte et andet sted hen, ligger der vel en form for handling og modstand. Det andet,
man kan sige, er, at historien og handlingen fortæller om, hvordan man netop handler på en mere
stille måde. Det her drejer sig ikke om at stille sig op med ideologi, brask og bram, men om at finde
måder at agere på eller overleve på i hverdagens rum. Og det er vel også det rum, som de fleste af
os opererer i, når vi bliver stillet overfor en eller anden urimelighed. Om en workaround så er en
decideret politisk handling, det kan man diskutere. Det er det ikke per definition, men det er en
omgang med den situation, man ellers er stillet i.
Derudover kan man måske sige, at projektet taler mere ind i hverdagslivet i stedet for hele tiden at
tale ud fra ekstremerne, som jo er dem, der altid bliver rapporteret fra Israel-Palæstina. Det er der,
hvor taletiden ligger. Så på den måde ligger der også en mere næsten klassisk kunstnerisk strategi i,
at prøve at gribe tingene an fra et andet perspektiv end et klassisk nyhedsperspektiv.
Men en af de ting, som jeg tænker, billedkunsten i hvert fald kan og som minimum skal kunne, er at
prøve at tilbyde nogle nye måder at se verden på. Så på den her måde har vi sat en lille synsmaskine
op, hvor man sagtens kan finde rigtig mange andre eksempler, end dem vi har taget fat i, men man
vil også kunne se på sin egen hverdag i forhold til det. Der bliver opstillet en optik, og det at se
tingene på nye måder, kan jo også være med til at flytte ens opfattelse af verden. Så det er snarere
på det plan end på de hardcore realiteter. Der er mere at tale om potentialer og muligheder.

Tak

NIS RØMER Artist, educator & curator ABOUT News CV & contact Teaching Curating Press PROJECTS Plant Parliament The Dark Reaction Golden Standard Holistic masterplan Haninge Møn Land Reform Revenge of the Crystals Model Society Communities of Desire Garden of Commons Plant Nursery Imaginistic Welfare Institute Hallucinogenic Parks Workarounds Migrating Gardens Hans Blix' Glasses SOUP Rooftop Garden Free Soil Bus Tour Public Air Quality Indicator GROUPS Walking Distance/ Gåafstand Field Work Publik Free Soil ARCHIVE See more works PUBLIC LIBRARY Some rare and out of print books		Interview med Nis Rømer fra Fieldwork: Interview: Karen Mette Fog Pedersen Foto: Fieldwork Interview med Nis Rømer fra Fieldwork: Vi har alle vores måder at relatere til vores verden igennem hverdagslige rutiner. Men hvad sker der, når krig og vold skyder sig ind som et baggrundstæppe for hverdagens daglige gøremål? En serie enkle sort/hvide stregtegninger med små historier - både i hvide rammer og tegnet direkte på væggene - kan ses på udstillingen Workarounds på Goloss. Her har Field Work i samarbejde med studerende fra Det Palæstinensiske Kunstakademi undersøgt de utallige måder, hvorpå befolkningen på Vestbredden omgås det kontinuum af konflikt og undtagelsestilstand, der præger deres daglige liv og færden. Kopenhagen mødte Nis Rømer fra Fieldwork til en snak om udstillingen. Projektet er blevet til i samarbejde med Omaya Salman, Khaled Jarrar, Mo´ayad Amleh, Reema al Tawil, Awatef Roumiyeh, Dima Hourani, Bisan Abu Easha, Taqu Aldeen Alsbateen, Jamal Sabri, Ramzi Assad, Ayed Arafa, Abdullah Awad, Somood Khafash, Osama Nazal, Razan Akremawy, Noor Abed, Asma Ghanim og Sahar Alkateeb. Field Work blev startet i 2006 af billedkunstnerne Nis Rømer (f.1972) og Lise Skou (f. 1966) og undersøger menneskets relationer til sin omverden og interaktion heri. Tidligere projekter inkluderer Free Culture and Landscape and Power fra 2008 og Environmental Justice fra 2009. Senest har Field Work deltaget i Bukarest Biennalen 2010 (BB4). Interview: Karen Mette Fog Pedersen Foto: Fieldwork Field Work Workarounds 10. september - 09. oktober 2010 goloss Ny Carlsbergvej 26 1760 København V website: www.goloss.org Torsdag – lørdag 13 – 17 Indledningsvist kan du fortælle lidt om, hvordan ideen til udstillingen opstod og om udstillingens titel Workarounds? Nis Rømer: Udstillingen hedder Workarounds, og den er oprindeligt lavet til Bukarest Biennalen i 2010, hvor den kuratoriske idé handlede om begrebet 'handling' - set som et udtryk, der både betyder en aktivistisk handling eller en handling, som et menneske udfører, men også kan forstås som handlingen i en film. På den måde er det et begreb, som både rummer narration men også begivenhed i forhold til, hvordan man kan handle i rum. Undertitlen til biennalen var "On Producing Possibilities" - hvordan kunstnere kan agere i dag i forhold til at lave narrationer men også i forhold til at skabe reelle handlinger, eller nye handlingsmuligheder i offentlige rum eller omkring en situation. Lise og jeg tænkte så over det som en udfordring og kom frem til, at det kunne være interessant at se, hvordan det her handlingsbegreb blev udfoldet, når mennesker blev stillet over for nogle begrænsninger eller begrænsede handlerum. Ud fra det kontaktede vi Det Internationale Kunstakademi i Ramallah om at lave en workshop med de studerende over fjorten dage, og vi præsenterede ideen om workarounds som en ramme for den her workshop. Udstillingens titel Workarounds er et begreb indenfor computerverden, som computerprogrammører bruger, når de skriver et program. Tit har de et eller andet form for problem i det her program, som de på en eller anden måde lapper. De laver en løsning, som måske ikke lige er den bedste, men det får programmet til at virke. De omgås problemet, og når de har lavet tilstrækkelig mange workarounds i det computerprogram, så begynder det at blive ustabilt og fungere dårligt. Men vi tænkte, at det her begreb kan også overføres til mange andre ting end computere, hvor man i sin hverdag laver nogle løsninger, som ikke er helt gode, men det sørger for, at tingene kører videre. Så karakteristisk for en workaround er, at det er en midlertidig løsning, og den fungerer, men hvis den bliver udsat for pres, kan den få systemet til at bryde sammen. Det var vores oplæg til at lave en workshop, og sammen med de studerende i Ramallah gik vi i gang med at samle eksempler på workarounds, som de studerende enten selv havde oplevet, hørt om eller selv havde fundet på. Okay, så lidt en blanding af fiktion og virkelighed? Nis Rømer: Ja, vi tænkte også, at begrebet 'handlung' kunne inkludere 'den gode historie' om, hvad en workaround kunne være. Næsten alle workarounds har vi selv set eller fået demonstreret, men der findes også nogen, vi kun har hørt om som historie. Kan du fortælle lidt om den konkrete arbejdsproces med de studerende ? Nis Rømer: Ja, vi boede i Ramallah, som er hovedbyen på Vestbredden i de besatte områder, og sammen med de studerende har vi gået ture i Ramallah, Jerusalem, Betlehem, Nablus og Hebron og dokumenteret undervejs og selvfølgelig også fået dem til at fortælle og samle historier. Siden lavede vi en slags idébank med skitser og fortællinger, som vi så sorterede ud fra for endelig at lave den endelig udvælgelse af workarounds. Lise og jeg har så i sidste ende taget alle historierne og fortolkede dem visuelt. Dvs. tegnede dem eller forestillede os dem, hvor der var ikke fotografisk materiale, som viste situationen. Var samarbejdet med Det Internationale Kunstakademi også en måde for jer at være bevidste om jeres egen rolle som fremmede i jeres kunstneriske bearbejdning af Israel-Palæstina konflikten? Nis Rømer: Ja, helt sikkert. Noget af det sværeste - men som man tit kommer ud for som billedkunstner - er at tage et sted hen og skulle agere eller lave noget dertil, da man meget let kan få et euro-centrisk eller et kolonialistisk blik på tingene. Derfor tror jeg den eneste måde, man kan omgås det på, er netop at være sig det bevidst og så prøve at lave nogle strategier, som forholder sig til det. Som f.eks. ved at lave tingene i samarbejder, så man undgår de værste klichéer eller eksotificeringen af 'den anden'. Så man laver et samarbejde, hvor man ikke bare repræsenterer noget udefra, men også er sammen med de folk, hvis hverdag det er, vi taler om. Men i forhold til at være fremmed, er en af de ting, man lægger mærke til, når man kommer til Ramallah, at der ikke findes nogle regler for parkering. Dvs. bilerne parkerer overalt, og tit er fortovene fyldt med parkerede biler, hvor fodgængerne bliver nødt til at gå på vejene. Det er et eksempel på, hvor en manglende regulering giver sig udslag i hverdagslivet, som kan være helt absurd - set udefra. Men hvis man har levet med det længe nok, bliver det hverdag, og der tror jeg på, at der findes et blik, der kan komme udefra og pege på nogle af de ting, som man måske ikke selv ville have noteret sig. Med Workarounds undersøger I nogle af de indskrænkede livsbetingelser, der er dagligdag for Vestbreddens befolkning. Hvad er det ved situationen og disse menneskers relationer til deres omgivelser, der interesserer jer? Nis Rømer: Palæstinensere oplever hele tiden at blive påtvunget omstændigheder fra Israelernes side, som sidder med mulighed for at udøve magt og bestemmelser over territorium osv. F.eks. har man jo blokeret trafikken, så dét, at komme fra a til b - en rute, der måske før tog et kvarter – nu kan tage helt op til ni timer pga. forskellige checkpoints. Det kan man godt kalde en workaround. Man kan godt komme fra a til b. Det tager bare ni timer. Men hvis man begynder at acceptere workarounden, som permanent tilstand, begynder det at blive problematisk. Det er også det, som projektet peger på. Hvis man begynder at acceptere, at de umulige løsninger - nogen gange umenneskelige løsninger - bliver hverdag, så er man kommet et sted hen, hvor man ikke vil være. Det ved man jo også fra sig selv på et psykologisk niveau. At lade være med at gå af en bestemt rute igennem byen, fordi man måske møder en gammel kæreste af den vej, er ikke holdbart for evigt, så på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at håndtere problemet. Så de her workarounds opererer på flere forskellige niveauer, og det gør de også i udstillingen som sådan. Nogle er på et helt mikro-personligt plan, mens andre trækker tråde ud til international politik. Så fordi de her workarounds er koncentreret om Ramallah og Vestbredden, bliver de også fortællinger, hvor hverdag og storpolitik mødes. Det er en storkonflikt, hvor man samtidig skal have sin hverdag til at fungere. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for en kreativ omgang med forhindringer, men i mange tilfælde en nødvendighed at gøre sådan. En af de workarounds, som vi ikke har taget med, var en historie, som en af lærerne på Kunstakademiet fortalte. Den handlede om, at der på Gaza-striben findes en zoologisk have, som rigtig gerne vil have en zebra til deres samling. Det kunne man sådan set godt få. Den skulle smugles ned igennem tunnellerne fra Ægypten og så ind i Gaza. Det vil koste ca. 40.000 dollars at få den rigtige zebra smuglet igennem. Desværre havde de ikke råd til det, så de fandt ud af, at de i stedet kunne tage et æsel og male det stribede. Så ved at bruge maskeringstape og hårfarve, kunne de male sort/hvide striber på det her æsel, så det kom til at ligne en rigtig zebra. Derefter satte de et skilt op i zoologisk have, hvor der stod: Det her er et æsel, vi har malet stribet! Der findes billeder af det, og det ser helt vildt godt ud. Folk var ligeså glade, som hvis det nu havde været en rigtig zebra. Det er en meget klassisk kreativ workaround, som på en eller anden måde samtidig demonstrerer et overskud i en situation, som ellers er meget svær. Men derudover har jeg det måske som rigtig mange andre, at det er meget let at stå helt af på Israel- Palæstina konflikten. Bare når det bliver nævnt, bliver man nærmest lidt træt. Så vi har prøvet at gribe det an på en anden måde, hvor man måske lettere kan forholde sin egen hverdag i forhold til konflikten, fordi det netop er det, der forudsætter, hvad man selv vil gøre i den situation. I jeres tidligere projekter har I arbejdet med forskellige medier og udtryksformer. Men med det her projekt har I valgt at anvende tegning. Har I gjort jer nogle overvejelser omkring brugen af tegning til den visuelle bearbejdning af historierne? Nis Rømer: Ja, det hænger sammen med at placere det i lidt mere åbent rum, netop mellem fortællingen om det og muligheden om det. Havde vi valgt at tage fotos alene, så vil det blive meget 1:1 i forhold til virkeligheden og blive et dokumentaristisk projekt. Det her er jo et kunstnerisk projekt, som også beskæftiger sig med muligheder. En ting er, at langt de fleste er dokumentaristiske, men nogen af dem er også fortællingen om en workaround. En af de fortællinger, som vi blev præsenteret for, var historien om, hvordan et entreprenørfirma var med til at bygge et stykke af muren, men efter de havde bygget muren kunne de ikke komme frem og tilbage, og de mistede deres kundegrundlag. Dvs. de var tæt på at gå konkurs, hvorefter de fandt ud af, at de ved at bruge entreprenørredskaber kunne løfte folk over muren og ned på den anden side for ca. en 1 dollars stykket og på den måde lave ny forretning. Sandt eller ej. Det bliver i hvert fald historien om, hvordan man kan agere i denne her situation. Men de enkle stregtegninger bevirker vel også, at billederne i mindre grad lægger sig i forlængelse af tidligere fremstillinger og forestillinger om konflikten som f.eks. fotografier af Israelske checkpoints og muren? Nis Rømer: Ja, nu er muren godt nok med på en af tegningerne. Men vi har ret bevidst valgt ikke at tage udgangspunkt i den, men i hverdagen. Muren er der selvfølgelig både som et stort og meget synligt symbol men også som et indgreb i folks hverdag, og dermed betinges mange af historierne og fortællingerne af den. Det var dog ikke nødvendigvis den historie, vi havde lyst til at fortælle. Muren kommer jo udefra, og tit, når man vil sige noget om, hvordan livsbetingelserne er i Ramallah, tager man billeder af muren. Men den er jo skabt af Israelerne. Så på den måde har vi villet undgå at lave lige præcist det billede. Dét, at det kommer til at vibrere mellem handling og historie, er det rum eller mulighedsfelt, vi har prøvet at beskrive, og derfor har vi valgt tegning som det medie, der var bedst til det. Du nævnte tidligere begrebet 'handlung' og de handlemuligheder kunstnere kan producere. Kan du her til sidst uddybe det lidt i forhold til Workarounds ? Nis Rømer: Ja, hvor ligger handlingen? I dét overhovedet at bo i Ramallah og få en hverdag til at fungere uden at flygte et andet sted hen, ligger der vel en form for handling og modstand. Det andet, man kan sige, er, at historien og handlingen fortæller om, hvordan man netop handler på en mere stille måde. Det her drejer sig ikke om at stille sig op med ideologi, brask og bram, men om at finde måder at agere på eller overleve på i hverdagens rum. Og det er vel også det rum, som de fleste af os opererer i, når vi bliver stillet overfor en eller anden urimelighed. Om en workaround så er en decideret politisk handling, det kan man diskutere. Det er det ikke per definition, men det er en omgang med den situation, man ellers er stillet i. Derudover kan man måske sige, at projektet taler mere ind i hverdagslivet i stedet for hele tiden at tale ud fra ekstremerne, som jo er dem, der altid bliver rapporteret fra Israel-Palæstina. Det er der, hvor taletiden ligger. Så på den måde ligger der også en mere næsten klassisk kunstnerisk strategi i, at prøve at gribe tingene an fra et andet perspektiv end et klassisk nyhedsperspektiv. Men en af de ting, som jeg tænker, billedkunsten i hvert fald kan og som minimum skal kunne, er at prøve at tilbyde nogle nye måder at se verden på. Så på den her måde har vi sat en lille synsmaskine op, hvor man sagtens kan finde rigtig mange andre eksempler, end dem vi har taget fat i, men man vil også kunne se på sin egen hverdag i forhold til det. Der bliver opstillet en optik, og det at se tingene på nye måder, kan jo også være med til at flytte ens opfattelse af verden. Så det er snarere på det plan end på de hardcore realiteter. Der er mere at tale om potentialer og muligheder. Tak